De 10 bedste danske ordsprog og talemåder

Sproget står aldrig stille. Gamle danske ordsprog, vendinger og talemåder udvikles, skifter betydning eller ryger stille og roligt i glemslen over tid. Men hvad afgør, om et ordsprog eller en talemåde overlever generationer, mens andre samler støv i sprogets glemmekasse? Du finder svaret her i artiklen samt fem forskellige ordsprog og talemåder, der i særlig grad opfylder kravene.  

Artiklen indeholder følgende danske ordsprog:

... og følgende danske talemåder:

Hvad er forskellen på ordsprog og talemåder?

Danske ordsprog har kulturelle rødder i historien og bærer ofte billedlige moraler og universelle normer med sig. At studere ordsprog er ofte også et studie i bibelhistorie, da mange vendinger stammer derfra. Ordsproget har faste sætningskonstruktioner og siges i stor udstrækning på samme måde nu som tidligere.

Talemåder er derimod dynamiske og billedlige måder at beskrive hverdagen, som da vi under coronaen lærte “at være sammen hver for sig”. Der er selvfølgelig undtagelser, der bekræfter reglen: Tænk på ‘først til mølle’-princippet, der er gået fra ordsprog til talemåde, og de mange talemåder, der oprindelig stammer fra et ordsprog. 

Hvilke danske ordsprog og talemåder benyttes mest?

Groft sagt benyttes 20 % af alle danske ordsprog og talemåder 80 % af tiden – det er 80/20-reglen, der så ofte gør sig gældende. De lange lister på nettet er underholdende læsning, men inkluderer også mange eksemplarer, du kun husker fra fjerne bryllups- og konfirmationstaler. 

Det, der adskiller de mest benyttede fra resten, er blandingen af mundrethed og visuel stimulation – hvor nemme er de bruge i daglig tale, og hvor tydeligt kan man se billederne for sig. Selvom vi i dagligdagen gør brug af mange ordsprog og talemåder, har vi forneden oplistet de fem ordsprog og talemåder, som vi på redaktionen mener er særligt gode til at aktivere vores indre billeder og samtidig gør sig eksemplarisk i daglig tale. 

Den, der kommer først til mølle, får først malet

Når bønderne i vores tidligere landbrugssamfund havde høstet korn, kunne der opstå kø ved den lokale møller, når kornet skulle males til mel. Var man oppe før fanden fik sko på, kom man selvsagt hurtigere til møllen. Dette ordsprog er som tidligere nævnt blevet ophøjet til først-til-møllet-princippet, der gør sig gældende, når et begrænset antal af noget bliver stillet til rådighed. 

Det har i mange år været det mest almindelige udtryk, når man vil opfordre folk til at skynde sig, før det er for sent. Det er hurtigt at sige, ligger godt i munden og er en del af vores kollektive sproglige bevidsthed – find én dansker, der må bede om en forklaring!  

den der kommer først til mølle

Fej selv for din egen dør, før du fejer for andres

Stikker man næsen i andres sager uden selv at have orden i arkiverne, så burde man nok have fejet for sin egen dør først. Dette herlige ordsprog er populært i kraft af sin billedlighed – vi kan nemt forestille os, når nogen står og fejer hos andre, mens der stadig er rigeligt beskidt foran dem selv. 

Dette ordsprog bruges også i daglig tale som kraftfuld respons, hvis andre er for langt fremme i skoene: “Fej for din egen dør først!”. Der ligger en skøn visdom i det oprindelige udtryk, der tilskrives Johann Wolfgang von Goethe: “Lad alle feje foran sin egen dør, så vil hele verden være ren.”

fej for din egen dør først

Den man tugter, elsker man

Dette ofte drilske ordsprog har sine rødder i Bibelen, hvor det hedder sig, at “… Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af” fra Hebræerbrevet kapitel 12, vers 5-6. Fra at handle om børneopdragelse, hvor tugt blev forstået som opdragelsens hårde hånd, handler det i dag ofte om to turtelduer, der ikke tør at bekende kulør, men render rundt om den varme grød og driller hinanden i stedet. 

Sig det til en 10-årig, der hiver sin gode veninde i fletningerne, og du vil bevidne blodets blussen farve tindingerne tomatrøde på rekordtid. I teenageårene er det jo et skønt dække for ægte kærlighed, når man driller sin udkårne for komme tættere på og altid bøjer af på beskyldninger om forelskelse. Alle andre ser dog tydeligt, at tugten er uspoleret kærlighed. 

den man tugter elsker man

Bedre sent end aldrig

Som en herligt forløsende kommentar kan en vært afvæbne en forsinket gæsts dårlige samvittighed med denne evergreen af et ordsprog. Alle forstår intuitivt betydningen, og det er ganske enkelt én af de sproglige vendinger, som med et trylleslag adresserer både let irritation hos den, der har ventet, og dårlig samvittighed hos den, der er forsinket – så længe det ikke misbruges! Dette ordsprog skal endelig ikke bruges som skalkeskjul for manglende evne i at komme til tiden. Så må man hellere blive væk eller lære af bruge klokken. 

bedre sent end aldrig

Sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt

Har man solgt et skind, før bjørnen var skudt, har man lovet noget uden andet grundlag end sine formodninger. Man tager en chance, hvilket jo ofte er nødvendigt gennem livet. Har man solgt et skind, har man dog involveret én eller flere andre mennesker, der lider et tab. 

Ordsproget er tveægget, da man også får success, når man tager chancer og ikke nødvendigvis på forhånd kan vide, om man ‘solgte skindet, før bjørnen var skudt’. Igen har dette ordsprog et en skøn billedlighed over sig, der stimulerer vores forestillingsevne.   

man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt

At træde i spinaten

Denne talemåde bruges, når folk har dummet sig. Oprindeligt havde det dog en anden betydning, da man efter sigende trådte i spinat for at udvinde spinatsaft mod gigtsmerter. Det er nok de færreste, der tænker på spinatsaft, når de hører udtrykket i dag. At ‘jokke i spinaten’ er ganske enkelt bare dumheder, der burde have været undgået. 

Talemåden er særlig populær, da billedet af nogen, der træder i et spinatbed er ganske usædvanligt. Der findes ikke ligefrem spinatbede på gader og stræder, som det er tilfældet med eksempelvis hundelort. Jokker man i en hundelort, er man oprigtigt uheldig, mens spinat…. det burde man sku’ have set komme. 

at træde i spinaten

Der skal andre boller på suppen

Denne talemåde har også sin rod i vores tidligere landbrugssamfund. De hårdtarbejdende karle rundt på gårdene skulle i høsten ‘stikke op’, når hø og kornneg skulle op i en luge. En vigtig del af arbejdsaftalen var ordentlig næring i den slidsomme hverdag. Hvis herremanden var nærig spiste han karlene af med en sjat mælk og et par klistrede melboller bedre kendt som bollemælk – ikke ligefrem nærende! 

Når karlene ikke fandt sig i denne behandling, ‘ville man ikke stikke op for bollemælk’. De ville simpelthen ikke udføre det hårde arbejde for den elendige kost, og så… ‘skulle der andre boller på suppen!’  

der skal andre boller på suppen

Brændt barn skyr ilden

Intet kan få landets debattører til at fare i blækhuset som børneopdragelse. Den typiske konsensus er, at nutidens forældre pakker deres børn ind i vat, mens man i gamle dage lod dem mærke livets spidse kanter selv. Fortæl et barn, at bålet brænder eller lad barnet brænde sig og dermed forstå – mon ikke der findes en gylden middelvej? 

Der er dog en sandhed i, at praktisk erfaring vejere tungere end teoretisk. Man skal brænde sig lidt på ilden for at forstå, hvilke andre bål man bør gå udenom i fremtiden.

brændt barn skyr ilden

Have mange bolde i luften

Her støder vi på en ægte klassiker! Talemåden bruges både i negativ og positiv betydning og afhænger vel altid af, hvor mange bolde, der gribes igen? Forestiller man sig en jonglør, der ubesværet slynger bolde og kegler op i en konstant strøm, er de mange bolde et kompliment for at kunne multitaske og håndtere meget på én gang. 

Siger man det derimod om en kollega, der må sygemelde sig fra arbejdet, havde vedkommende nok for mange bolde i luften. Denne talemåde stimulerer i høj grad vores indre billedverden og gør sig fortrinligt i daglig tale både i privaten og på arbejdspladsen. 

at have mange bolde i luften

Være tung at danse med

Dans skal være legende let og helst et gnidningsfrit samarbejde mellem de dansende. Koordination og kropsforståelse sikrer den ynde og elegance, som kendetegner en flot dans. Har har tændt fjernsynet en fredag aften og bevidnet en tidligere sportsmand på gulvet i Vild Med Dans, så ved man, hvordan det ser ud, når nogen er tunge at danse med. 

Udtrykket er en genial og billedlig måde at betegne et besværligt samarbejde, hvor en partner i livet eller på arbejdet er til mere besvær end hjælp.

være tung at danse med

Brug danske ordsprog og talemåder som krydderi i hverdagen

De danske talemåder og ordsprog er et befriende indspark i den stridende strøm af ord, vi udveksler med hinanden på daglig basis. Der ligger en visdom i udtrykkene, hvad end de stammer fra før ruderkonge blev født eller er opstået i vores nye digitale virkelighed. 

Vi håber, at ovenstående gennemgang har inspireret dig, og opfordrer dig til at bruge dem flittigt, så vi kan vedligeholde og udvikle vores fælles danske sprogskat. 

Ført livet og derefter kærligheden. Eller er det omvendt? Find citater om livet her.

Kærligheden og venskab er nært beslægtet og trækker på samme følelser. Find citater om venskab her

Nogle gange lyder citaterne bare bedre på engelsk. Find citater på engelsk her

Altid på jagt efter gode citater. Der kommer hele tiden nye samlingen til her her på siden.
Redaktionen
Citater incoporated