Stjernetegn

Inspirerende citater til dit stjernetegn

Stjernetegn er en “guilty pleasure” for mange af os. Selvom man måske ikke har den store tro på astrologi og horoskoper, bliver de fleste af os fristet til at læse om vores stjernetegn, når vi bladrer igennem ugebladene. Her på bloggen har vi udvalgt et inspirerende citat til hvert stjernetegn. Citatet er baseret på WOMAN’s beskrivelser af de forskellige stjernetegn

Se også: 7 eksempler på overtro

Vædderen (latin: Aries)

“Freedom lies in being bold.”

– Robert Frost

Stjernetegnet Vædderen er modig. Dette citat til stjernetegnet er valgt, eftersom at de er ikke bange for at hæve stemmen, og de er ikke bange for at give plads til sig selv. Vædderen går altid efter det, de vil have i livet, hvilket nogle gange er flere ting på en gang. De finder nemlig frihed i at gøre, lige præcis det de vil, uden begrænsninger.

Tyren (latin: Taurus)

“You give loyalty, you’ll get it back. You give love, you’ll get it back.”

– Tommy Lasorda​

Stjernetegnet Tyren er loyal med stort L, derfor er dette citat valgt til dette stjernetegn. Tyren er meget loyal overfor personerne i deres liv, og de forventer også selv at blive mødt med loyalitet. Generelt er tyren en stædig karakter, men det er en stædighed, der symboliserer et ønske om det bedste for dem selv og deres nærmeste.

Tvillingen (latin: Gemini)

“Curiosity is one of the great secrets of happiness.”

– Bryant H. McGill

Stjernetegnet Tvillingen er et nysgerrigt væsen. De opsøger altid ny viden, og de hader at kede sig. De er også nysgerrige efter at lære mennesker at kende, hvilket gør dem til sociale og udadvendte personer. Tvillingen finder glæde i, at der hele tiden sker noget ny, hvilket citatet udtrykker. 

Krebsen (latin: Cancer)

“Trusting our intuition often saves us from disaster.”

– Anne Wilson Schaef​

Stjernetegnet Krebsen hviler meget i sig selv. Det man ser, er hvad man får. Dette gør dem til troværdige mennesker, der altid har begge fødder plantet på jorden. Som citatet giver udtryk for, stoler Krebsen meget på sin intuition. Krebsen vægter deres relationer til andre mennesker højt, og de vil altid deres kære det bedste.

Løven (latin: Leo)

“I am no bird; and no net ensnares me; I am a free human being with an independent will.”

– Charlotte Brontë

Stjernetegnet Løven er en individualist, som ikke er bange for at være sig selv. Som citatet siger, foretrækker de at bestemme selv, fremfor at skulle følge andres anvisninger. De giver altid sig selv fuldt ud i projekter og opgaver, hvilket gør dem til gode ledere. Løven er ofte i centrum i sociale sammenkomster, og de elsker at være festens midtpunkt.

Jomfruen (latin: Virgo)

“Modesty forbids what the law does not.”

– Lucius Annaeus Seneca​

Stjernetegnet Jomfruen er en beskeden person, som dog ikke lader sig træde på. Jomfruen står ved sine principper, og stræber efter at gøre det rette. De er meget ansvarsfulde, og sørger altid for, at personerne omkring dem har det godt. De er altid klar til at give et godt råd eller en hjælpende hånd.

Vægten (latin: Libra)

“Diplomacy is more than saying or doing the right things at the right time, it is avoiding saying or doing the wrong things at any time.”

– Bo Bennett

Stjernetegnet Vægten går stærkt ind for retfærdighed, og de er ikke bange for at sige fra når de føler, at de, eller andre bliver trådt på. Balance er vigtigt i Vægtens liv, derfor er de gode til at overveje forskellige perspektiver. De kan derfor godt være lidt ubeslutsomme, da de lige skal overveje, hvad der er bedst at gøre i den gældende situation.

Skorpionen (latin: Scorpio)

“Confidence is not, ‘They will like me’. Confidence instead is, ‘I’ll be fine if they don’t’.”

– Christina Grimmie

Stjernetegnet Skorpionen har selvtilliden i orden. De siger deres mening højt, og de er ligeglade med, hvad andre tænker om dem. De kender dem selv, og de gider ikke at spilde tid på ting, de finder ligegyldige. Når skorpionen viser interesse i nogen eller noget, gør de det med fuld passion og loyalitet. Citatet udtrykker selvtilleden som kendetegner Skorpionen. 

Skytten (latin: Sagittarius)

“Adventure is worthwhile in itself”.​

– Amelia Earhart

Stjernetegnet Skytten kan kendes ved deres åbensindede personlighed. De er altid friske på at prøve noget nyt, og på at lære nye mennesker at kende. De vil helst ikke dømme ting eller personer, som de ikke har kendskab til, men samtidig holder de sig heller ikke fra at sige deres ærlige mening.

Stenbukken (latin: Capricorn)

“Failure will never overtake me if my determination to succeed is strong enough.”

– Og Mandino

Stjernetegnet Stenbukken stræber efter det bedste. De er ambitiøse perfektionister, der er chefen i deres eget liv. Dette betyder dog også, at de tager det meget tungt når de underpræsterer. På trods af fokusset og ambitionen for deres eget liv, så er Stenbukken der altid for sine nærmeste, når de har brug for en hjælpende hånd.

Vandmanden (latin: Aquarius)

“It is better to fail in originality than to succeed in imitation.”

– Herman Melville

Stjernetegnet Vandmanden er altid fyldt med gode ideer. De formår altid at tænke ud af boksen, og deres kreativitet har ingen grænser. De kan til tider godt stille sig frem med nogle grænseoverskridende ideer, men det inspirerer også ofte dem omkring dem til at tænke anderledes.

Fisken (latin: Pisces)

“No act of kindness, no matter how small, is ever wasted.”

– Aesop

Stjernetegnet Fisken er en sensitiv person, der helst undgår konflikter. Dette citat til stjernetegnet er valgt, eftersom at Fisken er venlige og følsomme personer, som ofte drømmer sig væk til drømmeland. De vil gøre alt for, at folk omkring dem har det godt. De er gavmilde og er altid klar til at give, hvad end det er et godt råd, eller regningen der skal betales.

Er du ivrig efter at blive klogere på stjernetegn? WOMAN har alt du skal vide om de forskellige stjernetegn datoer, kendetegn, soltegn, og meget mere.